Psykologen bag SHIFT HAPPENS!

Mit navn er Pernille Andrés Blidsøe. Jeg er autoriseret psykolog, og har over tyve års erfaring med personlige udviklingsprocesser Jeg har i 17 år ydet psykologisk behandling, og hjulpet mennesker til at genvinde psykisk balance, og hensigtsmæssige følelsesmæssige tilstande.

Jeg har stor erfaring med at kombinere samtaleterapi med krops- og åndedrætsterapi. Denne helt særlige kombination giver stor effekt i de psykologiske behandlingsforløb, hvor klienter får værktøjer til på egen hånd at selvtræne, at berolige sig selv og skifte til mere egnede og hensigtsmæssige mentale tilstande. Den evne er svær at opbygge ved klassiske enkeltstående terapisessioner.

For at udvikle kompetencer til at støtte klienter bedst muligt, har jeg gennem livet løbende efteruddannet mig og udviklet videre på terapeutiske metoder. Jeg anvender således for eksempel både visualiseringer og åndedrætsteknikker, som en del af behandlingsformen.

Med SHIFT HAPPENS! har jeg skabt et moderne online psykologisk træningsforløb, som er nemt for alle at gå til. Træningsforløbet tilskrives en stor positiv effekt blandt de klinter og andre, som har afprøvet det under udviklingen.

Det er mit ønske, at flest muligt bliver bevidste om muligheden for at kunne opnå denne positive effekt. Derfor har jeg nu skabt SHIFT HAPPENS!, som med skriftligt materiale, lydklip og film, giver brugbare værktøjer til at træne nye frugtbare psykologiske processer.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med DIN udviklingsproces.